Jammerbugt tog tredjepladsen
2. divisionsholdet gjorde arbejdet færdigt mod bundholdet Kjellerup
Opdateret 23. juni 2015 kl. 09:05
KJELLERUP: Jammerbugt FC skulle bruge en sejr i sidste spillerunde for at sikre den tredjeplads i 2. division vest, som holdet længe har været indehaver af. Den opgave løste spillerne med en 3-1 sejr på udebane over bundholdet Kjellerup.
- Det var op til os selv. Hvis vi havde motivationen og tempoet, så ville vi vinde. Det ansvar tog vi heldigvis på os som hold, siger cheftræner Frode Langagergaard.
Efter en lidt sløv start kom Jammerbugt FC op i tempo og dominerede stort i resten af første halvleg. Efter en god halv times spil blev det også 1 -0 på et straffespark omsat af topscorer Sonny Jakobsen.
- Men vi skulle have scoret mindst tre mål i den periode, for vi kører dem helt rundt, siger Frode Langagergaard.
Først i det 71. minut fik Victor Rafael udbygget føringen med målet til 2-0, men de kom unødig spænding to minutter senere, da hjemmeholdet reducerede på et straffespark. Christoffer Hansen dræbte dog kampen endegyldigt ti minutter før tid med sit mål til 3-1.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.