Jammerbugt tramper i pedalerne
Kommunen deltager i Vi cykler til arbejde 2015 kampagnen
JAMMERBUGT: Ny cykel-kampagne i hele Danmark - Jammerbugt Kommune er med! Lokal konkurrence i kampagnen ”Vi cykler til arbejde 2015”.
Cyklen er helt klart nøglen til mere sundhed, renere miljø og mindre trængsel. Og så er det til og med gratis og støjfrit. Cyklistforbundet står bag kampagnen, som siden 1997 er blevet en tradition. Kampagnen kører fra 1. maj til 31. maj 2015.
Vi cykler til arbejde er en anledning for både private og offentlige virksomheder og medarbejdere til at sætte positivt fokus på at cykle og sundheden i sin helhed.
Man deltager på hold sammen med sine kollegaer om at cykle mest og desuden vinde præmier hos Cykelforbundet i CTA. I tilmelder jer på www.vcta.dk, hvor I ligeledes kan finde mere information, stillinger, tilmeldingslister mm.
I denne anledning vil Sundhedsafdelingen, Jammerbugt Kommune, også lokalt være med. Vi stiller en dejlig sundhedskurv på højkant, værdi 500 kr., og vinderen findes ved lodtrækning. Borgmester Mogens Gade vil overrække kurven til vinderne på deres arbejdsplads, onsdag 3. juni.AA
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.