Jammerbugt vil være på forkant
Kommunen søger ind på kampagnepuljen Yderområder på forkant.

Jammerbugt Kommune byder på meget skøn natur. Her er det marker på Øland. Privatfoto
JAMMERBUGT:Yderområder på forkant er en fælles kampagne, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet, KL og Realdania, står bag.
Puljen er for kommuner, som ønsker at få ny inspiration og udvikling på strategiarbejdet. Jammerbugt Kommune har søgt om 300.000 kroner fra puljen i håb om at få støtte til at få ny viden og erfaringer i strategiarbejdet med andre kommuner.
- Vi vil gerne rykke på dette område og tegne en skarp profil af kommunen i fremtiden, siger borgmester Mogens Gade.
Søttebeløbet er øremærket til ekstern rådgivning. Kommunen skal medfinansiere og lægge arbejdstimer i projektet. I processen for udvælgelse lægges der vægt på de lokale tiltag og de stedbundne potentialer, som ligger i lokalsamfundene. Her vurderer Jammerbugt Kommune, at man har meget at byde på med udbyggede legepladser og opholdsarealer samt kort afstand til natur og vand
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.