72-årig forsvundet ud i den blå luft

Større eftersøgning torsdag med hunde, helikopter og deltagelse af organisationen Missing People gav intet resultat

Kvinden forsvandt i en bil som denne, en Skoda Fabia. Foto: Nordjyllands Politi
Politi 29. december 2017 06:23 - Opdateret 6. januar 2018 16:05

FJERRITSLEV: En større eftersøgning i går i adskillige timer efter en bortgået 72-årig kvinde fra Aggersund gav intet resultat.

Kvinden, den 72-årige Tarja Tunlikki Mustalahti blev eftersøgt med både politihunde, helikopter og hjælp fra organisationen Missing People i et område omkring Aggersund, Fjerritslev - i blandt andet Tingskoven - og Vejlerne.

- Hun er som forsvundet ud i den blå luft, konstaterer vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

Det samme gælder kvindens bil - en lyseblå, metalfarvet Skoda Fabia årgang 2003.

Kvinden forsvandt fra sin bopæl søndag 10. december og er ikke set siden.

Politiet hører fortsat gerne fra folk, der måtte vide noget om kvinden på telefon 1-1-4

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...