Ahlmann forlænger med Jammerbugt

Viktor Ahlmann tager endnu en sæson hos Jammerbugt FC

Thomas Jasper
Arkivfoto: Hans Ravn
Jammerbugt FC 9. marts 2018 14:12

FODBOLD: Den tidligere AaB-angriber Viktor Ahlmann skal også i næste sæson spille for Jammerbugt FC.

Fredag meddeler 2. divisionsklubben således, at man har forlænget aftalen med Ahlmann, så den løber indtil sommeren 2019.

- Viktor er en af holdets profiler, og derfor er denne forlængelse også meget positiv for holdet og for klubben. Vi er et sammentømret hold efterhånden, og at Viktor er her i næste sæson også betyder rigtig meget. Han har flyttet sig og har været en meget positiv oplevelse for mig, siden jeg vendte tilbage til klubben. Viktor har virkelig arbejdet hårdt og er derudover også en god fyr i omklædningsrummet. Han bliver kun bedre og bedre og er en af de spillere, der kan afgøre kampene til vores fordel, siger Jammerbugt-træner Bo Zinck i en pressemeddelelse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...