Airbagtyve på spil igen

36 airbags er mellem mandag og tirsdag blevet stjålet fra en bilforhandler

Heidi Majgaard B. Pedersen
Arkivfoto
Tyveri 17. april 2018 17:03

FJERRITSLEV: Airbagtyveriet skete i tidsrummet mellem forhandlerens lukketid mandag eftermiddag og tirsdag morgen, hvor værkførerne H. J. Nielsen Automobiler i Fjerritslev mødte ind til synet af seks udstillingsbiler med smadrede ruder. I hver af de seks biler, er der taget 6 airbags, hvilket vil sige at 36 airbags er blevet stjålet.

Det er desværre ikke første gang at bilforhandleren i Fjerritslev har været offer for airbagtyve.

- Det er meget frustrerende. Vi har været nødt til at ændre aftaler med kunder, fordi vi ikke kan benytte de biler, siger Claus Nielsen, indehaver af H. J. Nielsen Automobiler.

Episoden blev hurtigt meldt til Nordjyllands Politi.

I Nordjyllands Politis døgnrapport fremgår det, at hvis man ved noget om indbruddet og tyveriet af airbags, eller hvis man tilbydes hælervarer, så bedes man kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...