Brandmand: Jeg var til julefrokost

Torsdag var der igen retssag mod brandmanden, der er tiltalt for 33 påsatte brande i Fjerritslev-området

Jesper Ramsing
Foto: Lars Pauli
Fjerritslev-brande 9. november 2017 08:40 - Opdateret 9. november 2017 16:11

HJØRRING: Sagen mod den 34-årige brandmand, der er tiltalt for 33 påsatte brande i Fjerritslev-området i efteråret sidste år, fortsatte torsdag.

Her afgav han forklaring om branden på Thistedvej 22, hvor en 87-årig kvinde måtte reddes ud af sit brændende hus. Det forhold bliver formentlig hovedforholdet i sagen.

Derudover blev der i dag taget hul på vidneforklaringerne fra de 42 vidner, som bliver ført under retssagen.

Var til julefrokost

Den 34-årige forklarer i retten, at han var til julefrokost hos naboer den aften, det stråtækte hus på Thistedvej 22 brændte. Her måtte en 87-årig kvinde reddes ud af det brændende hus.

Den 34-årige havde om eftermiddagen været til brandslukning ved børnehaven i Fjerritslev, hvor et skur med halm brændte. I retten forklarede han, at han kom senere til julefrokosten, fordi han havde været til brandslukning.

Julefrokosten blev holdt omkring 500 meter fra branden på Thistedvej 22. Den 34-årige afviser, at han på noget tidspunkt forlod julefrokosten, og forklarede, at han kun var uden for huset, når andre skulle ryge.

Anklager Kim Kristensen spurgte, om den 34-årige på noget tidspunkt havde været ude at køre i hans bil. Det afviste han pure.

Omkring klokken 22 gik alarmen, og den 34-årige blev kaldt til brand på Thistedvej. De andre julefrokostgæster sagde dog til den 34-årige, at han ikke skulle nogen steder, da han var beruset, og han endte med at falde i søvn til julefrokosten.

87-årig i livsfare

Branden på Thistedvej 22 er den mest alvorlige anklage mod manden, fordi der - modsat de øvrige brande - var fare for menneskeliv. Dermed er den 34-årige tiltalt for såkaldt kvalificeret brandstiftelse efter §180 i straffeloven, som kan give fængsel i op til livstid.

Branden skete 19. november sidste år omkring klokken 22. Her den 87-årige beboer selv til et familiemedlem, fordi hun syntes, at der var noget mærkeligt med huset.

Da familien ankom til stedet, var taget omspændt af flammer. Den gamle kvinde, der brugte rollator, blev hjulpet ud af huset og slap derfra uskadt.

Huset nedbrændt eog kun murene stod tilbage.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...