DF'er træder ind i teknik- og miljøudvalget

Malou Skeel (V) overlader pladsen til Dansk Folkepartis Jens Ørtoft

Jens Ørtoft fra Dans Folkeparti stopper i Park-og Vejforvaltningen 1. april - og træder samme dag ind i Teknik-og Miljøudvalget. Arkivfoto: Henrik Louis

Jens Ørtoft fra Dans Folkeparti stopper i Park-og Vejforvaltningen 1. april - og træder samme dag ind i Teknik-og Miljøudvalget. Arkivfoto: Henrik Louis

En plads i teknik- og miljøudvalget i Jammerbugt Kommune har siden 2019 ventet på Jens Ørtoft fra Dansk Folkeparti. Som chef for kommunens Park- og Vejafdeling har han ikke kunnet sidde i dette udvalg - men da dåbsattesten er dateret 1953 går han 1. april på pension.

Og så kan den gamle aftale fra konstitueringen blive ført ud i livet - også selvom valggruppen VTO, som stod bag aftalen, siden er blevet opløst.

Merete Fuglsang Hansen fra Borgerlisten (T) er ikke længere med i gruppesamarbejdet - men det har ingen praktisk betydning for Jens Ørtofts indtræden, siger hun.

Ifølge vedtægterne er det ellers medlemmerne af valggruppen, der skal udpege et nyt udvalgsmedlem, hvis et andet medlem af en eller den grund får tilladelse til at træde ud. I princippet gælder konstitueringen for hele valgperioden - og derfor skal Malou Skeel have kommunalbestyrelsens accept af sin udtræden, inden Jens Ørtoft kan afløse hende.

Teknik- og Miljøudvalget har to socialdemokratiske medlemmer og efter 1. april fire fra Venstre og altså et medlem fra Dansk Folkeparti.

Det er over for forvaltningen oplyst, at valggruppen - der altså nu kun består af Venstre og Dansk Folkeparti - peger på Jens Ørtoft til den ledige plads.

Malou Skeel fortsætter som medlem af Økonomiudvalget - og det sammen gør Jens Ørtoft.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.