Havde promille på 2,38: Kørte direkte ind i en anden bil
En 29-årig meget påvirket mand fra Kaas var skyld i et uheld på Omfartsvejen ved Pandrup fredag aften
Opdateret kl. 12:57
PANDRUP: En 29-årig mand fra Kaas havde fredag aften bevæget sig ud på vejen i sin bil med en promille på over to. Omkring klokken 23 gik det galt, da han bragede i en anden bil.
Den 29-årige kom kørende ad Omfartsvejen ved Pandrup, da han kørte direkte ind i den anden bil, der holdt for ubetinget vigepligt på Sigsgaardsvej, oplyser vagtchef Henrik Bech, Nordjyllands Politi.
Både den 29-årige og føreren af den anden bil slap fra uheldet uden skader - men begge biler er totalskadet.
Og årsagen til uheldet var åbenlys, da politiet kom frem til stedet.
Manden var nemlig kraftigt påvirket af alkohol, og blæste alkometeret op på hele 2,38 oplyser Henrik Bech.
Den 29-årige fik inddraget kørekortet på stedet, og kan nu se frem til en række sigtelser - blandt andet for spirituskørsel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.