Husker du denne? Nu efterlyser politiet ejeren

Sjældent vraggods på nordjysk strand er blevet bjærget

Det var dette syn, der mødte en feriegæst på strandtur i Rødklit i sidste weekend. Foto: Oscar Søndberg

Det var dette syn, der mødte en feriegæst på strandtur i Rødklit i sidste weekend. Foto: Oscar Søndberg

RØDHUS:Nordjyllands Politi efterlyser nu ejeren af det stykke sjældne vraggods, som 19. december drev ind på stranden ved Rødhus Klit.

Her havde Oscar Søndberg, dansker bosat i Norge, netop indledt sin juleferie i sit sommerhus, da han på en gåtur med en veninde og sin hund spærrede øjnene op over en stor, sort tingest, der lå og skvulpede i vandkanten.

Det viste sig at være en såkaldt Yokohama Fender, som bruges på større skibe, og den er nu bjærget.

Efterlysningen af ejeren sker på statstidende.dk, hvor det oplyses, at fenderen kan afhentes hos den lokale strandfoged "mod afholdelse af bjærgeløn".

- Afhentes fenderen ikke inden et halvt år, vil den blive solgt eller skrottet, hedder det i kundgørelsen på statstidende.dk, hvor det også fremgår, at det er lokalpolitiet i Hjørring, der håndterer sagen.

Det er uklart, hvad ejeren af fenderen skal betale for at få løskøbt sit vraggods. Yokohama Fendere findes i mange størrelser og prisklasser - helt op til 10.000 dollar.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.