Jammerbugt tabte i overtiden

Topholdet Hvidovre scorede efter 93 minutter

Søren Olsson
Jammerbugt indkasserede et sent nederlag i topkampen. Foto: Matthew Burnett
Jammerbugt FC 14. april 2018 17:39 - Opdateret 14. april 2018 19:07

FODBOLD: Det lignede et særdeles brugbart point, da Jammerbugt FC lørdag tog imod 2. divisions suveræne tophold, Hvidovre, på Sparekassen Vendsyssel Arena.

Men langt inde i overtiden dukkede Alexandar Lazarevic op i feltet og prikkede et indlæg fra venstresiden i nettet, så Jammerbugt måtte gå fra banen som tabere.

- Det gør utroligt ondt, når det sker så sent. Men omvendt var der også meget positivt at tage med fra kampen. Det nytter jo ikke noget at sætte sig i en sort hat og græde. Det kunne jo også være sket i det første minut, siger Jammerbugt-træner Bo Zinck.

- Vi har nogle muligheder undervejs, som vi skal score på, hvis vi vil have tre point imod et hold som det her, og generelt var det en kamp på højt niveau og med masser af intensitet. Uaffgjort havde været fair, synes jeg, siger han.

Næste kamp er på udebane mod Skovshoved. Jammerbugt har nu 16 point og fire point op til den andenplads, der giver oprykning.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...