Trafik

Kilometerlang kø: Bro var spærret efter påkørsel

Aggersundbroen er åbnet igen, men lang kø måtte afvikles

Arkivfoto: Torben Schrøder Hansen

Opdateret kl. 16:05

Mandag formiddag fik en del bilister og lastbilchauffører en trafikal hovedpine, da de skulle over Aggersundbroen på Limfjordens smalleste punkt.

Broen måtte spærres, og især på sydsiden voksede køen hurtigt.

Nordjyske har klokken lidt over halv ti talt med brovagt Kristian Jakobsen, der fortæller, at en gravemaskine, der stod på ladet af en lastbil, var kommet i klemme i broen.

- Gravemaskinen tog lidt skade, men der skete ikke noget med broen, fortæller han.

Selv om der ikke gik lang tid, inden broen blev genåbnet, så blev køen fire-fem kilometer lang syd på.

Tidligere på formiddagen meldte Vejdirektoratet om en spærring af Sallingsundbroen, men det var en fejl, skriver TV MidtVest.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden