Kom indenfor i fantastisk skovhus: Jørgen og Lissi holder jagtselskab og fest under de vilde dyr

Derfor sidder Jørgen Westergård på nåle ved spisebordet, og mobiltelefonens jagthorn trutter med korte mellemrum.

- Undskyld. Jeg er altså nødt til at tage den her, siger ha til sidst, og går lidt væk for at svare en Stanislav på engelsk.

Som tiden går bliver Jørgen Westergård mere og mere fraværende i blikket, og til sidst er det for meget. Han undskylder igen, kravler i hirtshalshabitten, smækker den godt brugte filthat på hovedet og forsvinder ud i skoven.

Men jeg er i godt selskab med Lissi Westergaard, Jørgens kone gennem hele livet. Hun fortæller om skovhuset, som parret byggede over sommeren i 2018. Skoven havde de købt nogle år før. Dengang boede de på Jørgen Westergårds fædrende gård, halvanden kilometer vest for skovhuset, hvor faren begyndte med mink i 1944 og Jørgen tog over. Nu har sønnen og svigerdatteren overtaget halvdelen af minkfarmen og dermed gården. Derfor måtte parret flytte, og meget belejligt lå der et dårende dejligt hus inde i skoven.

Desværre kunne det ikke reddes.

- Vi ville egentlig godt beholde huset, som stod her - det var et meget specielt hus. Men det viste sig, at det ville blive alt for dyrt at bringe huset op til nutidens krav om isolering, fortæller 62-årige Jørgen Westergård, der nu er kommet tilbage til bordet og ikke længere er fjern i blikket.

Lissi og Jørgen har selv tegnet det nye hus, hvis mest specielle rum er den kæmpestore hall, der ligger på tværs af bygningens længderetning. Her er der plads til at både den faste fjerde juledagsfrokost med familien (45 personer) og til Jørgens jagtselskaber ( 30 personer).

Der er også mere end rigelig plads til Jørgen Westergårds mange jagttrofæer. Man kunne faktisk mistænke, at hall'en er tegnet rundt om trofæerne, der fylder rigtig meget i rummet. For eksempel er det umuligt at overse rækken af afrikanske antiloper, der i udstoppet stand stikker hele overkroppen ud af endevæggen. Især Elan'en - verdens største antilope med en vægt på op til et ton - er overvældende og en smule skræmmende.

Når man er kommet så langt ind i hall'en, at man kan beundre de udstoppede dyr på endevæggen, står man på et stort sort pelstæppe. Det er firkantet, tre gange to meter stort, så det kan ikke være et pelset dyr - og så alligevel:

- Tæppet er lavet af sortbjørn, syet sammen af resterne fra når der bliver lavet bjørneskindshuer til livgarden, fortæller 61-årige Lissi Westergård.

Huset er 250 kvadratmeter stort. Hall'en optager de 70 af kvadratmeterne. Alt det indvendige træ er Douglas gran fra Dronninglund Storskov, og det er ikke noget, man bare lige gør.

- Vi købte to læs stammer. De blev savet ud her af et mobilt savværk til gulv, loft, bærende bjælker, lofts- og hanebjælker. Så blev træet kørt til Fyn, hvor det blev tørret, og så skulle det hele høvles glat, fortæller Lissi Westergaard.

Der er særlig en ting, hun husker fra selve byggeprocessen. Håndværkerne havde stillet en midlertidig trappe op til førstesalen for at kunne komme op og ned. Da den blivende trappe skulle planlægges, blev det ad forskellige omveje Lissis mors nabo, Bent Pedersens job.

- Bent kom og målte op, tog hjem og lavede trappen. Da han satte den op, passede den på millimeter. En trappe med et halvfems graders sving er ikke helt enkel, og vi var i den grad imponerede, siger Lissi Westergård om den 78-årige pensionerede tømrer- og snedkermester.

Det var vigtigt for parret at få et åbent hus uden for mange døre, og der er da heller ingen døre mellem hall'en og køkkenet til den ene side og den store stue til den anden side. Det har blandt andet den fordel, at man kan se den store pejs tværs gennem hall'en og ind i stuens fjerneste hjørne, når men sidder ved spisebordet i køkkenet.

Der er kun døre ind til soveværelser og badeværelser. Førstesalen med de skrånende vægge er indretningsmæssigt ikke helt på plads endnu, men der er plads til mange overnattende gæster, herunder de otte børnebørn.

Dem har Lissi fået meget mere tid til, da hun efter 27 år stoppede som pædagog i Gjøl Børnehave. Men hun har også taget sangen med fra børnehaven til sit nye job som kirkesanger i Gjøl Kirke. Hun synger også i koret Voqalis og i Nordjysk Vokalensemble, og her kommer husets karaktaristika, den store hall, igen i spil.

- Hall'en er rigtig god til korafslutninger. Her er god plads og en rigtig fin akustik, siger Lissi Westergård om rummet, der går til kip, og er udstyret med en lille smule Lissi i form af et klaver. Under en række gevirer.....

For hall'en er meget stærkt præget af Jørgen Westergårds jagtinteresse.

- Min far tog os brødre med på jagt. Da jeg var tolv fik jeg et luftbøsse, som jeg skød duer med. Det er en familietradition, fastslår han.

To gange om året inviterer Jørgen Westergård, to af de tre sønner og Jørgens lillebror til jagt. En gang om året tager han en uge til Polen for at jage, og familien har tre gange været på safari i Sydafrika. Drengene skød dyr, og damerne var på fotosafari, som Lissi siger.

Parret har altid haft en rimelig klar rollefordeling. Lisse er indenrigsministeren og Jørgen er udenrigsministeren, fortæller hun.

- Indenrigsministeren har veto-ret. Sådan er det nødt til at være med alle de mænd i familien, siger hun med henvisning til Jørgens to brødre og parrets tre sønner.

Se alle fotos i billedgalleriet øverst i artiklen