Coronavirus

Nu kan du blive corona-testet ved Fårup Sommerland

Region Nordjylland forsøger sig nu med udkørende hurtigtest

Ved indgangen kommer der i bededagene også til at holde en bus, hvor man kan få foretaget en hurtigtest. Arkivfoto

Ved indgangen kommer der i bededagene også til at holde en bus, hvor man kan få foretaget en hurtigtest. Arkivfoto

I takt med at sommeren nærmer sig, så ændrer testbehovet sig også for nordjyderne. Derfor vil Region Nordjylland forsøge sig med udkørende teststeder.

I første omgang vil det blive muligt at få foretaget en hurtigtest ved indgangen til Fårup Sommerland fra fredag den 30. april og frem til søndag d. 2. maj i tidsrummet mellem 10.00 og 15.00.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Det betyder, at gæster som i forbifarten skulle have glemt at få en test, kan nå at få det inden de går ind i forlystelsesparken.

Der er tale om hurtigtest, som foretages med næsepodning og med korte podepinde. Løsningen gælder i første omgang kun store bededagsferien. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på en mere varig løsning, som også vil tilgodese øvrige besøgende i Blokhus-området.

- Vi har flere steder i det nordjyske, som er turistmagneter. Vi vil gerne understøtte en god turistsæson i Region Nordjylland, og vil derfor i samarbejde med Falck forsøge at være så markant til stede med test, som det er muligt i løbet af sommeren, siger Jacob Bertramsen, der er kontorchef i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland i pressemeddelelsen.

Udover de mobile teststeder har Region Nordjylland teststeder 46 faste teststeder, hvor man kan få taget en hurtigtest uden tidsbestilling.

Regionen opfordrer borgerne til at gøre flittigt brug af teststederne, som har masser af kapacitet.

- . Vi har masser af den, og vi opfordrer stadig nordjyderne til at lade sig teste. Langt de fleste steder har åbent 7 dage om ugen. Derudover har vi så også den her mobile kapacitet, som vi skal have i brug de rigtige steder, siger Jacob Bertramsen.

Hvilke restriktioner der bliver inde i parken, kan du læse mere om her.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.