Overså vigepligt: To på sygehuset
To lettere tilskadekomne efter uheld i Fjerritslev
FJERRITSLEV: To personer kom lettere til skade ved et biluheld onsdag formiddag i Vestergade i Fjerritslev.
Her stødte to biler sammen i et kryds ved Starkærvej og Vestergårdsvej, da den ene bil ikke overholdt sin vigepligt.
Nordjyllands Politi og to ambulancer kom hurtigt til stede. Passageren i den ene bil og føreren af den anden bil blev begge kørt til sygehuset i Thisted til nærmere tjek, men ifølge Mads Hessellund, vagtchef ved Nordjyllands Politi, er ingen af dem kommet alvorligt til skade.
Det er endnu ikke klarlagt, hvordan uheldet kunne ske.
- Det eneste, jeg ved lige nu, er, at der er tale om en vigepligtsforseelse, oplyser han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.