Påbud ophævet: Nu må ældre på plejecentre igen få besøg
Der er igen adgang for besøgende til ældre på plejecentrene i Jammerbugt Kommune
Opdateret kl. 18:52
JAMMERBUGT: Det har i de seneste uger været småt med besøg til de borgere, der bor på plejehjem i Jammerbugt Kommune.
Et midlertidigt besøgspåbud er mandag blevet ophævet af Styrelsen for Patientsikkerhed, og dermed kan beboerne igen få besøg udefra.
Beslutningen er truffet på baggrund af det lave smittetryk i kommunen og det faktum, at der ikke længere er mink i kommunen. Der er heller ingen beboere eller ansatte på kommunens plejecentre, som er syge af coronavirus i øjeblikket.
- Det er glædeligt, at beboerne igen kan få besøg på plejecentrene. Det er til stor glæde for både beboerne og deres pårørende, som i et stykke tid nu har været afskåret fra at se hinanden. Vi fortsætter selvfølgelig med at passe på vores ældre og sårbare beboere, derfor vil plejecentrene stadig have fokus på, at besøg sker på sikker vis og efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger, fortæller borgmester Mogens Christen Gade i en pressemeddelelse fra Jammerbugt Kommune.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.