Trafikdrama: Vred mand slog buschauffør i hovedet

Politiet har nu fået identificeret mulig gerningsmand

Efter volden gik gerningsmanden ud af bussen og kørte væk i en bil. Foto: Nordjyllands Politi.

Efter volden gik gerningsmanden ud af bussen og kørte væk i en bil. Foto: Nordjyllands Politi.

AABYBRO:Nordjyllands Politi har nu fundet frem til en mand, der mistænkes for at have slået en buschauffør i hovedet.

Ifølge politiet skete volden i en bus på busterminalen i Aabybro 12. december omkring kl. 17.50.

Forinden havde der angiveligt været en uoverensstemmelse i trafikken mellem buschaufføren og manden, som kørte i en personbil. Det oplyser vicepolitiinspektør Sune Myrup fra Nordjyllands Politi.

Trafikbøvl endte med vold

Den trafikale episode ophidsede åbenbart bilisten så meget, at han fulgte efter bussen hen til busterminalen - og reagerede med vold.

Ifølge politiet viser overvågningsvideo, at manden gik op i bussen, slog buschaufføren med flad hånd, hvorefter manden gik ud og kørte væk i bil, formentlig en grå eller hvid Citroën C3.

Mandag offentliggjorde politiet overvågningsfoto af den mand, som mistænkes for volden. Det hjalp - politiet har med borgeres hjælp nu fået identificeret manden. Sagen efterforskes fortsat, oplyser Nordjyllands Politi via Twitter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.