Røver slog til mod pengeløs Fakta ved lukketid

Mand truede med kniv i Fakta i Brovst men fik meget lidt ud af røveriet

Henrik Strømgaard og Jan Pedersen (foto)
Foto: Jan Pedersen
Røverier 8. april 2018 08:29

BROVST: Fakta på Toftevej i Brovst blev ved lukketid lørdag aften udsat for røveri.

Det oplyser vagtchef Jess Falberg, Nordjyllands Politi.

- Klokken 22.03 indfandt en mand sig i Fakta-butikken og sagde på engelsk: "Give me money", fortæller Jess Falberg.

Manden havde en kniv med sig og viste den over for personalet.

Søndag morgen havde politiet ikke det fulde overblik over, hvad gerningsmanden fik med sig. Men det menes at være yderst begrænset. Butikken er nemlig en såkaldt pengeløs butik med et lukket system til kontanter, der sikres i en boks. Derfor måtte han nøjes med en kassette fra kasseapparatet.

Gerningsmanden stak af til fods mod syd ad Toftevej. Politiet hastede til stedet, men det lykkedes ikke at finde manden.

Han var maskeret for ansigtet med noget sort stof, hvor der var klippet hul til øjnene. Han var iført en sort jakke med hætte, der var trukket op over hovedet, og så havde han sorte bukser og Adidas- sportssko med hvid sål.

Politiet har fået overvågningsbilleder fra butikken, der måske kan give brugbare spor i efterforskningen. Dog håber vagtchefen også på hjælp fra eventuelle vidner eller andre, der måtte høre noget i sagen.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Henrik Strømgaard og Jan Pedersen (foto) Foto: Jan Pedersen

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...