Samme vej hærget: Tre indbrud i sommerhuse
Tyvene fik en del designermøbler med sig efter togt i Rødhus
RØDHUS: Tre indbrud på samme vej i et sommerhusområde ved Rødhus. Det får Nordjyllands Politi til at tro, at der kunne være tale om samme gerningsmand eller mænd.
I de to tilfælde er der tale om sommerhuse, hvor folk ikke har været på stedet gennem længere tid.
Derfor kan politiet ikke sige et præcist gerningstidspunkt.
- Det første indbrud indbrud kan være sket i tidsrummet fra 19. december til 23. januar. Her er et soveværelsesvindue brudt op, og der er fjernet seks Nanna Ditzel stole. Ved et indbrud i et andet fritidshus ligeledes på Rødhus Klitvej er en rude aflistet, og tyve har været inde i huset, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget, fortæller politikommissær Kenneth Ginnerup, Nordjyllands Politi.
Her er tidspunktet for indbruddet fra 30. november til 23. januar. Men ved det tredje indbrud på Rødhus Klitvej indsnævrer tidspunktet for indbruddet sig til mellem 20. januar og 23. januar.
- Her er der stjålet fire Arne Jacobsen 7'er-stole og yderligere to 7'er-stole med armlæn og et Piet Hein uden udtræk, fortæller politikommissæren.
- At indbruddene er på samme vej kunne tyde på samme gerningsmand eller mænd, og så er gerningstidspunktet jo indsnævret til de seneste tre dage, så har nogen set noget mistænkeligt på Rødhus Klitvej de seneste dage, vil vi da meget gerne høre om det, lyder opfordringen fra Kenneth Ginnerup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.