Indbrud

Sommerhusindbrud: Tyve gik efter designerlamper og spiritus

De seneste uger har budt på flere indbrud i sommerhuse i Vendsyssel

Pressefotograf Lars Pauli

VENDSYSSEL: De seneste uger har flere sommerhuse i Vendsyssel haft besøg af ubudne gæster.

Senest er det gået ud over sommerhuse i Skallerup, Rødhus og Elling.

Mellem 29. september og 3. oktober har ukendte gerningsmænd skaffet sig adgang til et sommerhus på Bøvlingbjergvej i Skallerup ved at knuse en rude.

Inden for er der blevet stjålet to Arne Jacobsen gulvlamper, oplyser politikommissær Lene Madsen, Nordjyllands Politi i Hjørring.

I Rødhus blev der også knust en rude i et sommerhus på Nordvej mellem 27. oktober og 3. september. Her er der dog ikke blevet stjålet noget.

På Lerbæk ved ved Elling stjal ukendte gerningsmænd spiritus, da de brød ind i et sommerhus mellem mandag og torsdag i denne uge, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden