Tyve stjal designertoiletspand

Og der forsvandt også en stribe andre designergenstande ved indbrud i fritidshus i Blokhus

Jens Hukiær
En toiletspand, en sæbedispenser og en toiletbørste - modeller som de grønne på billedet - af mærket VIPP er alle blevet stjålet ved et indbrud i et fritidshus i Blokhus. Arkivfoto
Tyveri 12. januar 2018 12:56

BLOKHUS: Noget så usædvanligt som en VIPP toiletspand til en værdi mellem 1300 og 1800 kroner var en del af udbyttet, da tyveknægte var på spil i et fritidshus på Egebæksvej i Blokhus i tidsrummet fra 7. til 10. januar.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Ved indbruddet i fritidshuset må tyvene i øvrigt have haft en større bil til at fragte kosterne væk, for de var særdeles grundige, og de gik målrettet efter designergenstande.

Således er der - udover designertoiletspanden - også forsvundet B&O højttalere, otte Arne Jacobsen 7’er stole, to Kay Bojesen aber, en VIPP toiletbørste, en VIPP sæbedispenser, et mindre rundt Kaj Bølling bord, en Kubus lysestage samt seks Royal Copenhagen krus.

Tyvene kom ind i fritidshuset ved at bryde en dobbelt terrassedør op med et koben.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der måtte have set noget usædvanligt i tidsrummet for indbruddet og tyveriet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...