Udvisning blev dyr for Jammerbugt FC

Angriber Viktor Ahlmann blev smidt ud, og siden udlignede gæsterne fra Sydvest FC

Anders Kjærgaard
Viktor Ahlmann måtte lide den tort at blive sendt fra banen før tid. Foto: Andreas Falck
Jammerbugt FC 12. august 2017 16:52 - Opdateret 12. august 2017 20:40

FODBOLD: Jammerbugt FC var på vej mod den anden sejr af ligeså mange mulige i lørdagens hjemmekamp mod Sydvest FC.

Men en udvisning af angriber Viktor Ahlmann betød, at hjemmeholdet måtte spille med en mand i undertal i mere end en halv time.

Søren Pedersen havde ellers sørget for en perfekt udgang på første halvleg, da han sendte Jammerbugt FC i front i det 42. minut.

Men blot syv minutter inde i anden halvleg blev Viktor Ahlmann præsenteret for sit andet gule kort, og det betød at gæsterne fra Tønder kunne sætte hjemmeholdet under pres.

Det gav pote 20 minutter før tid, da René Hansen udlignede til slutresultatet 1-1.

Jammerbugt FC har dermed hentet fire point i de første to kampe i 2. divisions gruppe tre.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...