Trafikuheld

Uheld: Patruljevogn under udrykning stødte sammen med personbil

To personer er kommet til lettere til skade ved uheldet, der skete midt i Pandrup

Arkivfoto

Arkivfoto

PANDRUP:En patruljevogn fra Nordjyllands Politi stødte tirsdag eftermiddag sammen med en personbil midt i Pandrup. Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Uheldet skete, da patruljebilen med udrykning skulle foretage et venstresving i krydset mellem Bredgade og Jetsmark Kirkevej. En personbil foretog samtidig et venstresving, og de to biler stødte sammen.

To personer kom lettere til skade ved uheldet. Den kvindelige politibetjent, som sad bag rattet i patruljebilen, og den mandlige fører af personbilen. Begge blev bragt til skadestuen efter uheldet. Den kvindelige politibetjent er hjemme igen, mens den mandlige bilist behandles for hjernerystelse.

Patruljebilen var på vej til en brand i en lejlighed på Kingosvej i Pandrup, da uheldet skete.

Her var der udbrudt brand i et køkken.

- Der er tale om en mindre brand, som har givet røg- og sodskade i lejligheden. Ingen personer er kommet noget til, oplyser indsatsleder Dorthe Krogh, Nordjyllands Beredskab.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst