EMNER

Jammerbugten levede op til navnet

Barken De Tre Venner gravet frem af stormen på stranden ved Pirupshvarre

PIRUPSHVARRE:Så godt som på 123 årsdagen for barken De Tre Venners forlis blotlagde årets første storm store dele af vraget af det norske skib på stranden umiddelbart nord for bækken ved Pirupshvarre. Rækken af egespanter stikker op ad sandet, så man tydeligt kan se, at det engang var et skib. Det er ikke første gang, sandet har åbenbaret sine gemmer, men der er mange år imellem, der er så meget at kigge på. Senest var i januar 1992 og da fortalte den da 97-årige Marinus Donnerborg, Blokhus, i Stiftstidende, at han aldrig havde set så meget af skibsvraget stikke op ad sandet. Da blev vragresterne noget af en turistattraktion og daglige strandgæster taler om, at man kan se mindst lige så meget nu. De Tre Venner af Christiania forliste 7. januar 1882 ved Blokhus på vej fra Christiania til Dieppe i Frankrig med træ. Alle otte om bord blev reddet. I sin protokol noterede daværende strandfoged N.B.Klitgaard - og det var formentlig ham, at "indstrandede Bark "De Tre Venner" Captain J. Petersen af og fra Christiania til Dieppe med afhøvlede Bord på Blokhus Strand, drev derefter over på Pirupshvarre Strand. Besætningen 8 Mand bjergedes af Redningsbåden". Udskriftet gemmes på Egnssamlingen i Saltum. Marinus Dommerborgs beretning var mere krydret. Hans far, sagde han dengang til Stiftstidende, havde fortalt ham historien mange gange. Han var redningsmand og med den januardag, da barken forliste i en kraftig storm med meget høj sø: Kl. 14.30 stødte skibet på anden revle et par kilometer nord for den daværende redningsstation i Blokhus. Redningsfolk, heste og robåd var hurtigt klar til en indsats, men tre forsøg på at skyde raketter mislykkedes, sidste gang lagde linen sig om en rå. Men inden besætningen kunne nå at gribe den, gled den af og drev væk. Også to forsøg med at få redningsbåden ud til de forulykkede mislykkedes. Da lå skibet et par hundrede meter fra land. De udmattede redningsfolk afventede ifølge Marinus Dommerborg månens komme og fik i mellemtiden tiltrængt forplejning. Da de vendte tilbage kl. 20, lå skibet med siden til og krængede over mod søen, men det var stadig for mørkt til at gå ud. En halv time senere kappede besætningen fokkemasten for at forhindre skibet i at kæntre og en times tid senere lykkedes det redningsfolkene at få kontakt med skibet med et kastedræg og få hele besætningen i båden. Kl. 22.30 var alle landsat, berettede han.

Forsiden