Jan Hansen: Ikke for Dalmoses skyld

Vendsyssel Elite Håndbold fyrede ikke træner Claus Fonseca for at skabe plads til Christian Dalmose, siger direktør

Christian Dalmose blev fyret i Aalborg DH, og hans retur til nnordjysk håndbold lader fortsat vente på sig
Arkivfoto: Michael Koch.

Christian Dalmose blev fyret i Aalborg DH, og hans retur til nnordjysk håndbold lader fortsat vente på sig Arkivfoto: Michael Koch.

Rygtebørsen har længe budt på aktier i Christian Dalmose til Vendsyssel Elite Håndbold i kvindernes 2. division. De aktier fik endnu et nøk opad, da klubben i går fyrede træner Claus Fonseca, men direktøren afviser, at den højtprofilerede træner er på vej nordenfjords. - Det er ikke fordi, vi har Christian på plads. Slet ikke, fastslår direktør Jan Hansen. Den tidligere Aalborg DH- og nuværende AJAX-træner er tilsyneladende stadig et emne i den ambitiøse klub, men foreløbig ser det ud til at fortsætte på rygtebasis.