Jan Harkamp og BI op på førstepladsen

BRØNDERSLEV: Jan Harkamp gjorde sin pligt, da BI's næstbedste bordtennishold med en sikker sejr på 11-3 i udekampen mod Køge Bugt spillede sig op på førstepladsen i 2. division. Efter afbud fra Casper Birk havde BI bedt om hjælp af den tidligere førsteholdsspiller om hjælp, og Jan Harkamp skuffede ikke, idet han fejede al modstand til side i hans tre singler. I holdmatchens en double måtte Jan Harkamp sammen mod Carsten Jensen dog bøje sig, men det fik kun kosmetisk indflydelse på resultatet. Sejren i Køge sender BI-holdet i front i 2. division, og holdet ligner nu det mest seriøse bud på oprykningen til 1. division. BI og BTK, Viby har begge 11 point for otte kampe, men Århus-holdet kan ikke rykke op, idet de er udeblevet fra en kamp. - Jeg tror på oprykning og hermed et come back til 1. division. Vi mangler fire kampe mod henholdsvis Sisu/MBK, Kvik Næstved, Helsingør og Viby, og den stabilitet vi har vist på det seneste, gør at vi må være favorit til den direkte oprykning. - Reelt er Kvik Næstved vores eneste konkurrent, og dem har vi hjemmebanefordel mod midt i marts. Skulle vi igen blive ramt af afbud er Jan Harkamp klar til at hjælpe, hvis ellers det praktisk kan lade sig gøre. Det forringer jo ikke lige frem vores muligheder, siger Jan Lynge Jensen fra BI-Bordtennis. Foruden Jan Harkamp vandt Søren Jensen og Carsten Jensen hver tre singler, mens Per Christensen nøjedes med en enkelt. Søren Jensen og Per Christensen vandt tillige sammen den ene double. P.S.