Håndbold

Jan Larsen: Intet er afgjort

Aalborg Håndbold ligger sidst i holdets slutspilspulje, men der er stadig chancer for en plads i semifinalerne

Jan Larsen tror fortsat på Aalborg Håndbolds chancer i slutspillet. Arkivfoto: Torben Hansen

Jan Larsen tror fortsat på Aalborg Håndbolds chancer i slutspillet. Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Aalborg Håndbold har ryggen mod muren, når holdet onsdag aften møder grundspilsvinderne fra KIF Kolding København i slutspillet.

Aalborgenserne har tabt de to første kampe i gruppen til SønderjyskE og Bjerringbro-Silkeborg, og nordjyderne ligger derfor sidst i gruppen inden topkampen i Gigantium.

- Der er ikke afgjort noget som helst endnu, så det koncentrerer vi os ikke om. Vi har alle sammen fokus på at vinde kampen, siger Jan Larsen, der er direktør i Aalborg Håndbold.

Fight og vilje

Skader har været et stort tema i Aalborg Håndbold, men til kampen mod KIF Kolding København ser det ud til, at Jacob Bagersted er tilbage på stregen, hvor anføreren skal vise vejen med sin store fysik.

- Vi har haft så mange folk siddende ude, at det har været svært at finde ind i den rigtige rytme, så det bliver via hårdt arbejde, fight og vilje, hvis vi skal videre til semifinalerne, siger Jan Larsen

Direktøren vurderer, at nordjyderne går videre, hvis de får tre sejre i de sidste fire kampe.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst