Sport

Jan Larsen: Jeg er stolt af spillerne

Aalborg Håndbolds direktør var imponeret efter sejren over SønderjyskE

Jan Larsen så sine tropper kvalificere sig til Final4 med en sejr i Sønderborg.Arkivfoto: Claus Søndberg
Jan Larsen så sine tropper kvalificere sig til Final4 med en sejr i Sønderborg.Arkivfoto: Claus Søndberg Claus Søndberg

SØNDERBORG: De var rejsetrætte efter weekendens Champions League-kamp i Kiev, og de måtte undvære fem skadede stamspillere.

På den baggrund var direktør for Aalborg Håndbold, Jan Larsen, stolt af sit hold efter 26-21 (18-11) sejren onsdag aften over SønderjyskE i pokalturneringen.

- Vi spiller en fremragende første halvleg. Jeg må rose både trænerteam og spillere. De stemplede virkelig ind. Det er flot få dage efter en hård tur til Ukraine i Champions League, lød rosen fra Jan Larsen.

I store dele af opgøret i Sønderborg spillede Aalborg Håndbold med et midterforsvar bestående af purunge Simon Hald og Magnus Saugstrup.

Men manglen på rutine blev mere end opvejet af hård fight og godt samarbejde.

- Vi spiller som et hold for tiden. Selvom vi er uden mange profiler og har en tynd trup, så fungerer det, sagde Jan Larsen.

Med sejren sikrede Aalborg Håndbold sig adgang til pokalturneringens slutspil, Final4.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden