Jan Larsen tilbageviser avisskriverier

AaB Håndbold bliver, ifølge direktøren, ikke udsat for spillerflugt, som BT ellers påstår.

AaB Håndbolds direktør Jan Larsen er rasende på stregspiller Mads Lind. Foto: Lars Pauli

AaB Håndbolds direktør Jan Larsen er rasende på stregspiller Mads Lind. Foto: Lars Pauli

Gårsdagens udgave af BT kunne med store typer fortælle om, at AaB Håndbold bliver udsat for en spillerflugt efter sæsonen. Blandt andet har tabloiden snakket med Jonas Larholm, Mads Christiansen og Jan Lennartsson om fremtiden, men den slags forlydender tager AaB Håndbolds direktør Jan Larsen med stoisk ro. - Apropos ham der har skrevet det, er det jo ikke altid rigtigt, hvad der bliver skrevet i avisen. Det må stå for hans egen regning, siger Jan Larsen om BT-journalisten Thomas Idskov, der har lavet artiklen om spillerflugten. Ifølge BT, siger Jonas Larholm: - Nu har jeg været i AaB i tre sæsoner. Måske er det snart på tide, at jeg finder en ny klub. Og jeg har modtaget interessante henvendelser fra flere klubber. I dialog med alle Mads Christiansen åbner i samme artikel op for sin usikkerhed omkring fremtiden i det nye Aalborg Håndbold, som for nuværende blot har Kristian Kjelling, Henrik Møllgaard og Søren Pedersen på kontrakt i næste sæson.Jan Larsen lader sig dog ikke anfægte.- Vi har situationen under kontrol, for vi har lagt en plan, og den følger vi. - Vi er i dialog med alle vores spillere om fremtiden, konstaterer håndbolddirektøren. Henrik Toft Hansen, Jannick Green og cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen har allerede bebudet deres afgang, men det er heller ikke noget, som giver Jan Larsen bekymrede miner. Med i toppen igen Som fortalt i gåt, præsenterer Aalborg Håndbold keeperen Ole Erevik som forstærkning allerede i dag, og flere kan komme til. - I al beskedenhed har vi altid været gode til at hente nye ind, når nogen er forsvundet. Der er masser af gode håndboldspillere derude. Vi har mistet to spillere nu, men skulle vi miste flere, er det ingen katastrofe. - De seneste tre år har vi også mistet spillere før hver sæson, og vi har alligevel været med i toppen. - Næste år vil vi også være med i toppen i dansk herrehåndbold, slår Jan Larsen optimistisk an.