Jan Monrad i BASaren

Underholdning i BAS med Jan Monrads soloshow

Det bliver ikke kedeligt med Jan Monrad og Øyvind Ougaard. Privatfoto

Det bliver ikke kedeligt med Jan Monrad og Øyvind Ougaard. Privatfoto

BRØNDERSLEV: - Du er i virkelig godt selskab, hvis du vælger at gå ind til en aften med morsomme og underholdende Jan Monrad fredag 24. august i BASaren i Nørregade i Brønderslev.
Sådan lyder det fra Arne Mogensen fra Brønderslev Amatør Scene, BAS.
I Jan Monrads soloshow akkompagneres han af den uforlignelige Øyvind Ougaard.
- Med sin nærværende lune charme får Jan Monrad minutterne til at gå så hurtigt som sekunder, så man som publikum helt glemmer tid og sted, mens man underholdes af hylemorsomme monologer og herlige viser fra Jan Monrads egen store sangskat.
- Monrad & Ougaard åbner efterårssæsonen i BASaren med et show, som vi glæder os meget til” siger Arne Mogensen fra Brønderslev Amatør Scene.
- Efter at have Amin Jensen på besøg sidste år, havde vi mod på at prøve stand up-genren igen, og det blev så to af de mere modne herrer, der skal på scenen, siger Arne Mogensen.
- ”Jeg gør jo bare det, jeg altid har gjort” – smiler Jan Monrad beskedent, ”og når jeg ikke har Rislund ved min side, så må min egen mund jo løbe dobbelt så længe.”
Med sig har de to herrer Michael Staun, som vil varme publikum op, inden de går på scenen. Michael Staun har før besøgt BASaren - både solo og sammen med Amin Jensen.
Billetter til arrangementet sælges fra Bog & Ide i Algade i Brønderslev.
Her kan man også købe billetter til de øvrige koncerter i efteråret. Blandt andet Ester Brohus lørdag 29. september og Christian Alvad tirsdag 2. oktober.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.