Jan Ø. Jørgensen missede finaleplads

Viktor Axelsen vandt danskerduellen i semifinalen ved Australian Open

Jan Ø. Jørgensen tabte til Viktor Axelsen i semifinalen ved Australian Open. Foto: Scanpix/AFP PHOTO /Saeed Khan

Jan Ø. Jørgensen tabte til Viktor Axelsen i semifinalen ved Australian Open. Foto: Scanpix/AFP PHOTO /Saeed Khan

SYDNEY:Viktor Axelsen fortsætter det imponerende spil i Superseries-badmintonturneringen Australian Open i Sydney.

I lørdagens danske semifinalekamp besejrede den unge dansker sin landsmand Jan Ø. Jørgensen i to sæt 21-17 og 21-15.

Dermed fik Viktor Axelsen revanche for kvartfinaleopgøret ved All England-turneringen tidligere på året, hor Jan Ø. Jørgensen vandt i to sæt.

Viktor Axelsen var dominerende i hele opgøret og tvang hele tiden Jan Ø. Jørgensen til at forcere sit spil. Mod slutningen af andet sæt rykkede Axelsen fra sin landsmand til stillingen 18-12, og derfra sikrede han fortjent sejren til stor jubel.

Den 21-årige dansker har i turneringen i Australien både slået den kinesiske badmintonlegende Lin Dan, der var seedet som nummer to i turneringen, og så nu altså sin danske landsmand, der var seedet til en tredjeplads.

Viktor Axelsen er dermed klar til sin tredje finale i Superseries. I finalen kan danskeren stå over for den regerende verdensmester, Chen Long, når den anden semifinale er afgjort.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.