Jan Paulsen haster ind hos Mors/Thy

Sidste sæsons succestræner er atter i spidsen for Mors/Thy Håndbold - for en kort bemærkning

Jesper Ramsing
Lars Paulsen står i spidsen for Mors/Thy Håndbold resten af ugen. Foto Peter Mørk
Håndbold 19. september 2013 08:22 - Opdateret 19. september 2013 10:39

THY: Cheftræner Anders Thomsen blev tidligere på ugen fyret som træner i Mors/Thy Håndbold, og nu har klubben fundet manden, der skal stå i spidsen for håndboldmandskabet allerede fra i dag.

Og det er en velkendte herre - nemlig sidste års succestræner Jan Paulsen. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Der er dog tale om en meget kortsigtet løsning, hvor Jan Paulsen kun skal varetage træningen torsdag og fredag og stå i spidsen for holdet på lørdag, hvor Mors/Thy tager imod Ribe-Esbjerg på hjemmebane.

- Vi har haft nogle enormt gode snakke de sidste par dage med Jan – og vi må sige, at han har udvist stor forståelse for klubbens situation. Hans forhold til spillere og lokalsamfundet gør, at han ser det som en stor selvfølge at hjælpe, når nu klubben kommer og beder om det. På trods af, at der er skiftet 10 spillere ud i truppen siden sidste sæson, hvilket helt naturligt gør opgaven noget sværere for Jan, har han alligevel mod på opgaven. Det er vi ikke bare glade for. Det giver os også endnu større respekt for Jan, at han vælger at se tingene som han gør. Det er storsind, som hjælper os i en meget svær og dum situation, siger klubledelsen i pressemeddelelsen.

Klubben håber på at kunne præsentere en løsning for hele sæsonen indenfor den næste uges tid.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...