Brovst

Jane og Shane spiller ved indvielse af multihus i Brovst

Brovst Musikforsyning er nu klar med klar med et forrygende flot forårsprogram. Der lægges ud lørdag 24. januar med duoen Jane og Shane ved indvielsen af det nye multihus i Brovst.

Den populære duo underholder ved indvielsen af multihuset i Brovst lørdag 24. januar.

Den populære duo underholder ved indvielsen af multihuset i Brovst lørdag 24. januar.

- Vi er meget glade for at kunne præsentere den velkendt og højt skattede duo, der ikke bare er gode musikere og spillemænd, men også begavede underholdere i absolut særklasse, siger Peter Lysgaard fra Brovst Musikforsyning. Lørdag 7. februar holdes den efterhånden traditionsrige Februarfest i Brovsthallen, og som sædvanlig er det de friske sønderjyder O. S. 3, der står for underholdningen. Spilleglæden er i højsædet, og O. S. 3 garanterer for en god musikoplevelse, hvor godt humør er en selvfølge. Fredag 6. marts flytter musikforsyningen tilbage til sit normale spillested, Skovsgaard Hotel, hvor der bliver genhør med et af de helt gamle og hæderkronede bands, nemlig Secret Oyster. Secret Oyster var i 70'erne ét af Danmarks mest succesfulde orkestre og skabte sig desuden et stort navn på den internationale scene. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion torsdag.