Janka vinder legendarisk styrtløb

Schweizeren Carlo Janka vandt det legendariske Lauberhorn-styrtløb i Wengen foran OL-favoritten Manuel Osbourne-Paradis.

Carlo Janka sejrede i Wengen. Foto: Scanpix

Carlo Janka sejrede i Wengen. Foto: Scanpix

Publikummet i Wengen havde en forrygende lørdag eftermiddag, da hjemmebanefavoritten Carlo Janka vandt det legendariske styrtløb Lauberhornrennen, der med sine 4,5 kilometer er det længste på World Cuppen. Med sin sejr overtog Carlos Janka føringen i den samlede World Cup foran østrigeren Benjamin Raich. Janka vandt med 66 hundreddele af et sekund ned til canadieren Manuel Osbourne-Paradis, der bliver regnet som styrtløbsfavorit, når OL begynder om 27 dage i Vancouver. På tredjepladsen kom Marco Buechel fra Liechtenstein. Amerikanske Bode Miller, der dagen forinden vandt sin første World Cup-konkurrence i halvandet år, havde kurs mod en ny triumf, men kørte af banen i næstsidste sving og udgik. /ritzau/