Sport

Japans sportsminister trækker sig efter stadion-kaos

Problemerne med opførelsen af Tokyos kommende OL-stadion får nu Japans sportsminister til at kvittet sit job.

De økonomiske problemer med at opføre Tokyos hovedstadion til OL i 2020 har fået Japans sportsminister, Hakubun Shimomura, til at trække sig.

Shimomura har fredag afleveret sin opsigelse, men landets premierminister, Shinzo Abe, har dog bedt sin minister om at blive siddende frem til oktober.

I juli beordrede Shinzo Abe en fuldstændig gennemgang af planerne for stadionbyggeriet, der tegnede til at blive dobbelt så dyrt som i den oprindelige plan. Det blev dengang anslået, at byggeriet ville ende med at koste 13,7 milliarder kroner.

En analysegruppe har givet både Japans sportsministerium samt et statsligt drevet sportsligt råd skylden for, at det ikke er lykkedes de oprindelige budgetter.

For nylig blev de japanske OL-arrangører tvunget til at droppe det officielle logo, der blev beskyldt for at være et plagiat. Den påstand blev dog afvist, men arrangørerne har alligevel besluttet, at logoet ikke vil blive brugt.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst