Japansk solstråle-historie

Solens rige kalder man ofte Japan, men jeg har flere gange været i tvivl, om solen vitterligt nogen sinde står op derude.

Mazda6 er blandt de bedst kørende stationcars på markedet. Men der er også plads til familien.

Mazda6 er blandt de bedst kørende stationcars på markedet. Men der er også plads til familien.

For japanske biler har i flere år været så kedelige, at de må være designet i noget, der minder om en dyb søvn. Men hos Mazda har de i hvert fald set lyset, hvor 6-modellen har været et hit siden introduktionen i 2003. For nylig blev den kåret til den bedste firmabil i kraft af sin rimelige pris, fornemme køreegenskaber og gode indretning. Men den dur også til familien, da den har rigelig plads til børn, barnevogn og bleer fra Bilka. Vores testbil var den 2,0 liters benzinmotor med 141 hk, der passer til bilen, som sushi til en japansk restaurant. Den er kvik til at spurte og ganske nøjsom med dråberne. Ulempen er, at Mazda6, på trods af gentagne forsøg på at tysse på den, stadigvæk kaster dækstøj fra sig. Alligevel er kabinen er ganske behageligt sted at opholde sig, takket være nogle rigtig fine sæder og en effektiv udhuling af vognen. Man bliver heller ikke økonomisk ruineret, da prisen for testbilen er 317.131 kroner. Inklusiv en omfattende udstyrsliste og tre års garanti.