EMNER

Japansk strik på skandinavisk

Strikkedesigner Marianne Isager er aktuel med nye opskrifter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mo­del­len ¿So­len¿ hø­rer juli til, hvor der er me­get varmt og fug­tigt i Japan. Foto fra bo­gen

Vendelboen Marianne Isager bor i Japan en stor del af året. Og herfra har hun hentet inspiration til sin nyeste bog, ¿Japan - skandinavisk strik med japansk inspiration¿. - Her overraskes jeg til stadighed over finesser i dagliglivet, som måden at pakke ind eller servere maden på, udstille, fremstille, vise ærbødighed for sine medmennesker, leve tæt og alligevel privat, afslører designeren. Årets 12 måneder har i Japan hver deres festlige højtider og folkelige skikke som den første forårsdag i februar, pigernes dag i marts, kirsebærtræernes blomstring i marts-april og stjernefestival i juli. Og det er med disse begivenheder som afsæt, Marianne Isager har skabt 12 strikkeopskrifter med japansk islæt i det traditionelle skandinaviske strikkehåndværk. En for hver måned. Ikke opskrifter for nybegyndere forstås, selvom et par af dem ikke kræver den store erfaring - og er beskrevet i detaljer. Klassiske sweatere og bluser, som det for strikkeglade vil være en fornøjelse at kaste sig over og måske forære væk. Og i Isagers traditionelle teknikker som gobelinstrikning, neverkont og jaquardstrikning. Som noget helt nyt - og som en sjov detalje - har Marianne Isager valgt at lave muffediser som strikkeprøver. - Mange synes, strikkeprøver er kedelige at strikke, fordi de ikke tjener andet formål end at lære teknikken at kende. Derfor muffediserne, lyder forklaringen. Både de, billederne og de mange japanske skrifttegn, som pryder siderne, er med til at gøre bogen til en nydelse at bladre i. At også bluser og sweatere er smukke og tidstypiske gør bestemt ikke fornøjelsen mindre. { Marianne Isager: ¿Japan - skandinavisk strik med japansk inspiration. 119 sider, 295 kr. www.isagerstrik.dk