Japanske læger hjælper 20 år efter Tjernobyl-katastrofen

Situationen i Hviderusland 21 år efter katastrofen i Tjernobyl er langt fra overstået

Poul Erik Tarp
Læge Marina Shalashova, som lige nu er i Thy med 37 børn fra Bobruisk i Hviderusland. Til højre tolken, den russiskfødte Olga Nielsen. Hun har boet i Thy i 15 år, og taler flydende russisk og dansk. Foto: Poul Erik Tarp
Læger 3. august 2007 22:24

I øjeblikket besøger 37 hviderussiske børn Thy. Børnene kommer fra landsbyen Bobruisk, som er beliggende i det sydlige Hviderusland. Netop det område blev udsat for en kraftig radioaktiv stråling, fordi vindretningen fra atomkraftværket i Tjernobyl bar i den retning, da atomkraftværkets fjerde reaktor nedsmeltede. Med børnene er læge Marina Shalashova. Hun har to døtre, som tidligere har været i Thy med Tjernobylforeningen, men hendes to døtre har ikke været udsat for radioaktiv stråling. Marina Shalashova er specialist i hjerte-kar-sygdomme, og er desuden tilknyttet et ambulanceteam. Japanere Marina Shalashova fortæller ved hjælp af russiskfødte Olga Nielsen som tolk, at lægerne i Hviderusland for en del år siden fik tilbudt hjælp af japanske læger, som er nogle af de bedste i verden til behandling af kræft, og udarbejdelse af kræftprognoser på baggrund af radioaktiv stråling. Den viden har de japanske tilegnet sig, som en konsekvens af a-bomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1946 og den efterfølgende radioaktive stråling af de overlevende. Stigning i kræfttilfælde Den fulde konsekvens af Tjernobylkatastrofen, som skete natten til den 26. april 1986, er stadig ikke fuldt klarlagt. Det er der flere årsager til, blandt andet at myndighederne i de stråleramte lande ikke har tilstrækkelige data over befolkningernes sygelighed og den faktiske strålingsdosis for de enkelte mennesker i de mest forurenede områder, og samtidig giver flere undersøgelser divergerende tal på, hvor mange mennesker der blev udsat for radioaktiv strålingsfare. For Marina Shalashova er der ingen tvivl om, at den dramatiske stigning af kræft i skjoldbruskkirtlen stammer fra ulykken, og stigningen fortsætter. Forbudte zoner Efter katastrofen blev de strålingsramte områder inddelt i tre kategorier, nemlig områder hvor hverken mennesker eller dyr måtte bo, områder hvor det var tilladt at bo, men forbudt at dyrke afgrøder og endelig områder, hvor folk gerne måtte bo og dyrke afgrøder. Marina Shalashova fortæller, at der er megen uro og småkrige tæt på Hvideruslands grænser. Folk flygter fra urolighederne for at bosætte sig andre steder, og det sker ofte i de forbudte områder, hvor flygtningene flytter ind i de tomme og efterladte huse. Disse flygtninge ser ifølge Marina Shalashova stort på forbuddet om at dyrke afgrøder i den radioaktivt forurenede jord. Afgrøder som kartofler, gulerødder, radiser og andre grønsager optager radioaktiviteten, som går videre til kroppen. Navnlig forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen er steget markant, og stigningen er størst hos piger under 14 år, hvor der er registreret en 30-dobling siden atomkatastrofen. To centre Den hviderussiske regering har oprettet to centre. Et i Minsk og et i Gomel, hvor de japanske eksperter arbejder. Centrene har den nyeste teknologi, og Marina Shalashova fortæller, at behandlingen er gratis. - Centrene kræver store ressourcer, siger hun og mener, at det på nogle felter går ud over anden lægelig behandling. Hun mener dog, at den almindelige stigning i kræfttilfældene i Hviderusland ikke udelukkende kommer fra katastrofen og peger på, at bilerne og især industrien i Hviderusland sviner i en uhyggelig grad, som hun siger, ikke ville være tilladt i for eksempel Danmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...