Arden

Jarl i nøgleopgør på udebane

ARDEN:Skønt ubesejret har Jarl brug for tre point, når holdet lørdag eftermiddag spiller på udebane mod BK Sydhimmerland i fodboldspillernes serie 4. Tre af sæsonens foreløbig fem opgør er nemlig sluttet uafgjort. Med ni point halter Arden tre point efter hjemmeholdet i denne nøglekamp. – De mange uafgjorte kampe koster mange point. Hvis vi skal være med i den gode del af rækken har vi brug for nogle sejre, og den første må gerne komme nu, siger Jarl-træner Poul Thrysøe.