Arden

Jarl sukker efter succesoplevelse

{ ARDEN: Den gode nyhed: Arden rykker ikke ned i tilfælde af nederlag i Skals. Og den dårlige: Sidste udkald til serie 4 rykker to runder tættere. Skals ligger nemlig lige under bundstregen. Efter seks nederlag på stribe trænger Jarl-mandskabet til en succesoplevelse. Og netop Skals med 17 point - tre flere end Arden - fik en snitter på 5-0 i forårsopgøret i Arden. - Vi må bare blive ved med at klø på. De næste tre kampe skal gerne give ni point , efterlyser Jarl-træner Henrik Christiansen. Men han må undvære sin topscorer, Brian Sørensen.