Film

Jason Donovan fylder 40 år

Jason Sean Donovan, australske sanger og skuespiller fylder søndag 40 år.

Jason Donovan.

Jason Donovan.

I Danmark er den australske sanger og skuespiller Jason Sean Donovan nok bedst kendt for ørehængere som "Sealed with a kiss", "Hang on to your Love", "I'm Doing Fine" og "The Mission af Love". Jason Donovan, der søndag den 1. juni fylder 40 år, startede sin sangkarriere tidligt. Allerede som fem-årig var han medlem af et kor i sin fødeby Malvern og fik klaverundervisning. Siden er det gået slag i slag både med hans sang- og skuespillerkarriere. Han medvirkede som 11-årig i den australske tv-serie "Skyway". Hans egentlige skuespillerkarriere begyndte i den populære sæbeopera "Neighbours", hvor han spillede sammen og sang duet med Kylie Minoque. Rollen som Scott i "Neighbours" indbragte ham i 1987 en Logie Adward som årets talent, og året efter en Silver Logie for at være den mest populære australske skuespiller. Han tog herefter til London for at indspille sin første single "Nothing Can Divide Us", der blev nummer fem på hitlisten i Storbritannien og nummer ét i Japan og Hongkong. Som skuespiller har Jason Donovan både kastet sig ud i teater, musical og film. I slutningen af 2004 og til september 2005 spillede han hovedrollen i "Chitty Chitty Bang Bang" på London Palladium. I de seneste år er han begyndt at lave genindspilninger af gamle hits, har fået sin eget radioprogram "Sunday Night with Jason Donovan" på The One Network of UK og turnerer med forskellige musicals. Jason Donovan har to børn, Jemma og Zach, med sin partner Angela Malloch.tzau/