Jazzaften med ny scene

Jazz9700 præsenterede noget af det ypperste inden for jazzmusik

Esben Heine
Veronica Mortensen sammen med trompetisten Jesper Riis. Foto: Bente Poder
Brønderslev 29. september 2015 06:46

BRØNDERSLEV: Det er godt, at vi ikke befinder os i 1865, for så kunne et jazz-arrangement dårligt finde sted.

I forbindelse med en jazz-aften i Den Runde Pavillon kom formanden for Jazz9700, Niels Persson, ind på 150-året for komponisten Carl Nielsen.

Carl Nielsen hadede jazz- og blues-musik, og kaldte de steder, der spillede jazz, for stinkende jazzklubber. Han ønskede også sædelighedspolitiet sat ind mod jazzklubberne.

Carl Nielsen sammenlignede jazzen med en skøge.

Men jazz blev der spillet, og endda af én af landets ypperste jazzsangerinder, Veronica Mortensen.

Veronica Mortensen fremførte en stribe af sine egne sange. Hun har udgivet fem album i eget navn.

Musikken var primært fra albummet Catching Waves, suppleret med numre fra forrige udgivelser, samt et par smagsprøver fra det seneste album, som er ren jazz standard.

Veronica Mortensen fortæller, at hun elsker trompeten, der går igen i hendes mange numre.

I Jazz9700-arrangementet, var det Jesper Riis, der er én af landets dygtigste trompetister, der sørgede for trompet-ledsagelsen.

Janus Templeton gav også nogle solonumre på trommer, som han høstede et enormt bifald for.

Veronica Mortensen er født i Aarhus, og hun er datter af sangerne Titika og Allan Mortensen.

- Det er en fantastisk oplevelse med Veronica Mortensen, bemærker en glad Niels Persson, der elsker jazzmusik, og efterhånden har fået skabt en række velbesøgte koncerter.

Tidligere blev et nyt flygel indviet, og denne gang var det en ny scene, der blev indviet.

- Og den fungerer perfekt, fortæller Niels Persson, der selv var med til at stille scenen op inden koncerten.

- Det er en fantastisk oplevelse med Veronica Mortensen, bemærker en glad Niels Persson, der elsker jazzmusik, og efterhånden har fået skabt en række velbesøgte koncerter.

Tidligere blev et nyt flygel indviet, og denne gang var det en ny scene, der blev indviet.

- Og den fungerer perfekt, fortæller Niels Persson, der selv var med til at stille scenen op inden koncerten.s

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...