Jazzens grand old man retur i Hjørring
Danmarks ældste jazzorkester, Kansas City Stompers, samler fulde huse overalt, hvor de spiller sammen med sangerinden Rikke Mølgaard, og lørdag 28. januar kan de opleves på Vendelbohus i Hjørring.
Her kan publikum se frem til at møde orkesteret med kapelmester Niels Abild.
- Jeg er tilbage igen. Jeg spillede første gang i Hjørring i 1954 sammen med blandt andre Roald Jensen fra Frederikshavn - vi havde et jazzband sammen, der hed Red River Stumpers, fortæller Niels Abild.
- Og siden har jeg så spillet med Kansas City Stumper én gang på Vendelbohus, tilføjer Niels Abild.
Kansas City Stompers blev startet i 1951 af Niels Abild, som i 1955-56 boede i Frederikshavn, hvor han var med til at starte jazzmusikken i byen og spillede som 15-16 årig sammen med de lokale musikere.
Kapelmesteren har et imponerende musikalsk cv, og er ikke alene en kendt professionel musiker. Han har også arrangeret utallige koncerter, drevet egen jazzklub i Sverige og været formand for ikke mindre end 13 jazzklubber. Niels Abild har gennem sit musikalske liv spillet med de store musikalske navne fra verdens jazzscener, og han har gennem årene formået at samle Danmarks bedste professionelle musikere i Kansas City Stumpers.
Sangerinden Rikke Mølgaard fylder lørdag Vendelbohus med sin skønne stemme. Hun er ofte på tv og har optrådt med blandt andre Stig Rosen, Johnny Logan, Finn Nørbygaard, Big Fat Snake, Johnny Madsen med flere, Hun turnerede også i USA med Elvis Preslys rytmegruppe, Radioens bigband og DR´s underholdningsorkester.
Koncerten på Vendelbohus vil bestå af en stor blanding af populære numre med en bredde strækkende sig over traditionel jazz, og swing, men også med popnumre, som Rikke Mølgaard synger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.