Jazzkoncert med swing i

Musik 21. september 2004 06:00

HOBRO: Jazz Hobro arrangerer koncert med Henrik Gunde Trio fredag 24. september på Musikcafeen i Hobro. Henrik Gunde Trio har specialiseret sig i den legendariske pianist Erroll Garners udadvendte spillestil. Repertoiret består hovedsageligt af originale arrangementer af Erroll Garner, men trioen leverer også selv sprudlende fortolkninger af populære evergreens til samlingen. Henrik Gunde spiller med Radioens Big Band og Tivolis Big Band og har senest ledsaget årets "Jazzpar Prisvinder" Aldo Romano på Danamrksturne. - Henrik Gunde Trio vækker enorm begejstring rundt omkring på landets spillesteder og jazzklubber, så der venter en stor musikalsk oplevelse på Musikcafeen, lover Jazz Hobro. GRATIS BENZIN: En mandlig bilist har benyttet et billigt trick for at få gratis benzin på DK-tanken i Onsild. Efter at have tanket op, henvendte han sig i kiosken og beklagede, at han desværre havde glemt sin pung derhjemme. Han ville omgående hente den - men ingen har set ham siden. Enten har han langt hjem - eller også er han benzin-tyv. Episoden skete i fredags. BIL STJÅLET: En sølvgrå Peugeot Partner med nummer RZ 96.384 er blevet stjålet fra en adresse på Viborg Landevej i Sdr. Onsild.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...