Musik

Jazzkoncert på Svanelunden

Phil Mason og New Or­leans All Stars har også spil­let i kir­ker, her i Strand­by. Ar­kiv­fo­to: Kim Dahl Hansen

Phil Mason og New Or­leans All Stars har også spil­let i kir­ker, her i Strand­by. Ar­kiv­fo­to: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Et af Europas mest populære traditionelle jazzorkestre Phil Mason & New Orleans All Stars kommer en tur hen til Restaurant Svanelunden fredag 23. marts kl. 20. Med sig har de vokalisten Christine Tyrrell. Bandet opstod i sin tid, da musikere fra bl.a. Max Collie’s Rhytm Aces gik sammen under ledelse af den karismatiske kornettist Phil Mason og har gennem årene spillet ved utallige festivaler og koncerter overalt i Europa, og ikke mindst i Danmark. Musikken er en skøn blanding af New Orleans, blues og gospel. Bandet er kendt for sin afslappede og humoristiske form og giver altid en koncert helt i topklasse. Og de er foreviget på et større antal CD’er. Sammen med sin danskfødte kone Hanne er Phil Mason blandt initiativtagerne til den årlige Isle of Bute Jazzfestival på den skotske ø Bute, hvor en række danske orkestre og solister har deltaget. I front er foruden Phil på kornet sangerinden Christine Tyrrell, der er fra Jamaica. Desuden består bandet af Roger Meyerscough (klarinet), Micky Cooke med en fortid hos mr. Acker Bilk (trombone), Gentleman Jim McIntosh (banjo), Trefor Fingers Williams (bas) og Laurie Chescoe (trommer/vaskebræt). Bag koncerten står Nordjysk Jazz. poch