Musik

Jazzmusik i Bådehuset i Tversted

På lørdag kan man hygge sig med en kold øl, et glas vin og høre jazzmusik i Bådehuset ved Tversted, når Tversted Jazzy Days præsenterer sit samlede program for resten af året.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jazzy allstars. Pr-foto

På lørdag præsenteres dels det store og omfattende festival program, og dels de "jazzdryp", som foreningen arrangerer hele året. - Det er første gang vi holder et arrangement i bådehuset, og vi håber, det kan blive en tradition. Vi er så heldige at have en rigtig jazzløve boende i Tversted, nemlig organisten Niels Ole Sørensen, som har samlet en trup af de mest swingende og svedige jazzredningsfolk man kan finde til arrangementet, bl.a. saxofonisten Jakob Elvstrøm og guitaristen Ole Bech, siger Jazzy Days formand, Thomas Østergaard. Jazzy Allstars orkestret spiller til Open Air koncerten/præsentationen fra kl. 19.30 i bådehuset ved Stranden.