Jazztrio i Studenterhuset

AALBORG:Studenterhusets JazzKlub LIMBO indleder torsdag den ny sæson med besøg af et par af Danmarks mest markante jazzdrenge. Pianisten Jakob Anderskov og trommeslageren Kresten Osgood er gået i samarbejde med bassist Thomas Morgan, der har base i New York og er fast medlem af Steve Colemans Five Elements. Før og efter koncerten hygger Klangsystemets DJ Team med jazzede og funky toner.