Jeanette Ottesen sørger for nyt EM-guld i gyser

Slog overraskende svensk storfavorit i 100 meter butterfly

Jeanette Ottesen vandt overraskende guld på 100 meter buttefly. Her omfavner hun sin svenske konkurrent Sarah Sjöström. Foto: John Macdougall/Scanpix

Jeanette Ottesen vandt overraskende guld på 100 meter buttefly. Her omfavner hun sin svenske konkurrent Sarah Sjöström. Foto: John Macdougall/Scanpix

BERLIN:En hundreddel af et sekund. Så lille var afstanden mellem nummer et og to i kvindernes 100 meter butterfly ved svømme-EM i Berlin.

Men det var nok til, at Jeanette Ottesen efterfølgende kunne lade sig hylde som europamester efter at have taget fusen på svenske Sarah Sjöström, der ellers har markeret sig som en af mesterskabernes store profiler.

Ottesen lagde som vanligt hårdt ud og holdt et fint forspring til der var svømmet 75 meter, men så satte Sjöström slutspurten ind, og det udviklede sig til et uhyre tæt opløb.

Men danskerens indslag var lige akkurat før svenskerens, og dermed fik Ottesen revanche for nederlaget på den halve distance tidligere på ugen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.