Jeg deler din jubel, Stavad

Jeg vil takke Stavad for hans indlæg her i bladet 12. februar. Jeg ville gerne jeg kunne takke for et svar, jeg kan bare ikke forstå, at jeg skal drages ind i Stavads had/kærligheds-forhold til Venstre.

Lokalpolitik 1. marts 2009 05:00

Jeg går ud fra at jubelen gælder bankpakke 2, som jeg har beskrevet som et guldæg, hvor partierne bag pakken går ind og siger til bankerne: Nu synes vi, at I er for begærlige, og så laver man en straf. Hvis bankerne giver mere end 2,5 millioner kroner i løn de bliver i øvrigt beskattet med 92 procent. Bankpakken viser også, at borgerlige ikke elsker bankerne højere end andre. Jeg deler så ikke din jubel, når du i din iver efter at fortælle, hvor god og retskaffen du er, så hopper kæden helt af. Du kan ikke bruge "lighed for loven" i det her tilfælde, hvor du sammenligner sociale ydelser med de penge, bankerne låner af staten til 10 procent i rente. Hvis du vil det, så skal du jo hen og forlange en forrentning af sociale ydelser på 10 procent. Det er jo Stavad, der har givet startskuddet til denne debat. I et læserbrev spørger han, hvorfor de borgerlige ikke ville "spise " S' misundelsesforslag om at lave en lov om, at bankdirektører højest må få 2,5 millioner kroner i løn. En lov som de ikke engang selv ville gennemføre hvis de havde flertal dertil. For nogen tid siden var der medlemmer af Folketinget, der ville lave en særlov for kriminelle anden generations-indvandrere. Det blev skudt ned, for man kan ikke lave en særlov for danske statsborgere, nu vil Stavad så lave en for bankdirektører. Så vil jeg sige til alle vælgerforeninger: Forlang af jeres kandidater, at de bruger kræfterne på kommunalpolitik, landspolitik og bankkrak hører ikke hjemme i kommunalpolitik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...