Færdselsforseelser

- Jeg drak først bagefter

En 54-årig mand fra Aalborgs nordlige opland blev i går ved 12.30-tiden anholdt og sigtet for spritkørsel. Politiet fik en melding om, at en fuld bilist havde påkørt en anden bil i Toldbodgade, men ordensmagten nåede ikke at få fat i ham, inden han var nået hjem. Ud fra oplysninger om nummerpladen fandt en patrulje frem til manden, men da politiet ankom, fortalte han, at han først havde drukket spiritus efter kørslen. I den slags tilfælde venter politiet et par timer med at få taget blodprøven, så man er sikker på, at promillen har toppet. Derefter kan der - med blandt andet den sandsynlige forbrænding som faktor - laves udregninger på promillen på kørselstidspunktet. Manden er ikke kun mistænkt for spirituskørsel. Han er også sigtet for kørsel uden kørekort. -nok

Forsiden